England - fredag den 15. oktober 2010

Butterere - Newlands - Portingscale - Keswick

Tilbage

Vores B&B havde et ustabilt trådløst netværk men her til morgen lykkedes det at få sendt en mail af sted til kollegerne og Marie. Efter dagens morgenmad, var der afgang mod busstationen. I Booths (supermarked) købte vi en sandwich og en cola ? dagens frokost. Så gik det ellers med en lille bus mod Buttermere. Igen troede vi, at den time, som bussen var om at køre dertil, skulle være en lille flot hyggetur, viste sig at være en omgang vild kørsel, så man næsten ikke turde kigge ud af vinduerne. Den chauffør, der virkede lidt brovten og sur viste sig at have en skjult racerkører skjult i sig. Når der ikke var plads til 2 biler på vejen, kommenterede han højlydt de andres kørsel til stor morskab for os passagerer.

Turen gik langs Cat Bells til Grange og Rosthwaite ? gårsdagens vandrerute. Dernæst kørte vi op gennem Honnister Pass. En meget flot tur. Desværre regnede det og der var meget diset, så det var svært at se de store bjergmassiver omkring os.

I Buttermere regnede det fortsat lidt men vi var hurtigt i sporet. Vi startede med at se en lille kirke, før vi startede opstigningen til det pas, vi skulle igennem på dagens vandring. Fra det tidspunkt vi forlod Buttermere og til vi nåede kl. 15-16, mødte vi ikke andre. Vi havde bjergene for os selv.

Dagens tur var markant anderledes en gårsdagens. Vi skulle gennem et bjergpas og det meste af dagen gik med at komme op til passet og kravle ned igen på den anden side? Det var ikke så hård en tur som gårsdagens. Kun et par enkelte meget korte strækninger gik det pænt opad. Ellers var det lettilgængelige stigninger op mod passet. Regnen holdt efterhånden op og solen begyndte så småt at kigge frem. Det var en fredfyldt tur, hvor ikke engang fårene gav sig af med at bræge. Vi gjorde et stop, for at brygge en kop kaffe undervejs. Det var ganske hyggeligt at sidde i nomandsland og drikke varm kaffe. En vandretur foregår med meget opmærksomhed rettet mod stien, man går på. Hvis du ikke er opmærksom på det hele tiden, risikerer du, at træde ved siden af og enten falde eller skride ned af skrænten. Så der er ikke så meget tid til at nyde udsigten undervejs. Det kompenserer vi så for, ved at gøre hyppige stop undervejs, hvor vi giver os tid til at nyde naturen.

Vi nåede til tops og kunne så småt skimte Cat Bells bjergene, som vi gik på dagen i forvejen.

Der var ikke mange muligheder for at gå forkert. Der var stort set kun en sti hele vejen. Et enkelt sted delte stien sig dog og vi valgte det forkerte spor. Det gik nu hurtigt op for os og vi var kort tid efter tilbage på det rigtige spor.

Vi fandt en stensætning, der var velegnet til at spise frokost ved. Vi var begge også ved at være sultne, så et lille stop var meget kærkomment. Efter ca. 20 minutter besluttede vi os for at fortsætte og efter yderligere en times vandring, var vi nede i Newlands ? et lavlandsområde, der viste sig at være småbakket.

Trætheden var efterhånden til at føle på. Det havde været en lang tur og da vi nåede frem til byen Portingscale, mente vi os meget berettiget til at besøge den lokale pub. Det var godt nok en lille afstikker på vores rute men de 2 ales, som vi fik, gjorde helt bestemt godt? Eller var det pausen alene, der gjorde, at vi havde kræfter til sidste etape (ca. 1,5 km.) ind til Keswick.

Vores husvært havde foreslået en bestemt pub, hvis vi skulle smage øl fra det lokale bryggeri i Keswick. Vi fandt pubben og igen var her mange mennesker. Vi fik tilkæmpet os 2 ales og et par siddepladser. Det blev ikke fra det lokale bryggeri. Det måtte vente, for de havde også Old Peculiar og den måtte vi altså nyde igen.

Aftenens plan blev ændret. Frem for at tage hen til vores B&B, for at bade og skifte tøj, valgte vi at gå direkte ud og spise en pizza ? og så tage hjem. Sådan blev det. Vi fik bestilt en stor pizza hver og den blev hurtigt sat til livs. Godt mætte og efterhånden også godt trætte gik vi tilbage til vores B&B, hvor vi slappede lidt af, inden vi tørnede ind. Kl. var kun godt 9, da vi krøb til køjs. Så dagens vandretur havde bestemt gjort sit indtog på energien.